SMG-programmet 2023

2.600,00 kr.

På et tidspunkt blev jeg træt af at jage hjælp udefra. Da jeg endelig tog mod til at kigge indad i min smerte, ledte jeg efter en lydfil, der kunne guide mig. Jeg kunne sagtens finde fine podcasts om kroniske smerter. Mit problem var bare, at der i disse podcasts primært blev talt OM smerter ud fra professionelle behandleres vinkler. Jeg havde behov for, at der også blev talt direkte TIL mig og gerne MED inddragelse af mig.

-
+
Kategori

Beskrivelse

Helt grundlæggende har jeg udviklet SMG-programmet 2023, fordi jeg selv har levet med intensive og tilbagevendende bækkensmerter siden 2016.  

At kigge indad – og ikke kun jage hjælp udefra 

På et tidspunkt blev jeg træt af at jage hjælp udefra. Da jeg endelig tog mod til at kigge indad i min smerte, ledte jeg efter en lydfil, der kunne guide mig. Jeg kunne sagtens finde fine podcasts om kroniske smerter. Mit problem var bare, at der i disse podcasts primært blev talt OM smerter ud fra professionelle behandleres vinkler. Jeg havde behov for, at der også blev talt direkte TIL mig og gerne MED inddragelse af mig.  

Det kunne jeg ikke finde.  

Og dette blev startskuddet til SMG-programmet 2023.  

Bruger samme tilgang til både børn og voksne 

Jeg arbejder som børnelogopæd og har et dagligt samarbejde med både forældre, pædagoger og selvfølgelig børnene.  

Jeg holder meget af at interagere med børnene og modulere deres små hjerner til nye bevægemønstre af tungen som led i at rette deres udtale. Dette gøres med en anerkendende og omsorgsfuld tilgang til hvert enkelt barn. Sidenhen skal udtaleprocessen automatiseres, hvilket gøres med mange gentagelser.  

Det er i virkeligheden nogenlunde samme tilgang, som jeg bruger til voksne med kroniske smerter. For inderst inde i enhver voksen befinder sig et indre barn, der oftest er følelsesmæssigt påvirket og frustreret over at være fastholdt i vedvarende eller tilbagevendende smerter.  

Derfor arbejder jeg i SMG-programmet 2023 med at indføre lytteren til at opnå ro i smertehusets fundament (nervesystemet) for derefter at oplyse og skabe bevidsthed om de essentielle faktorer, der kan indskrænke vores indre kropslige plads og spærre for glæde og livslyst.  

Nye nervebaner og gentagelser
Et sådant indre arbejde forudsætter, at vi begynder at arbejde med at skabe nye neurale (nerve)baner for derefter at gentage processerne. Al indhold foregår i en anerkendende og omsorgsfuld tilgang, præcis samme fremgangsmåde, som er gældende indenfor børnelogopædien.  

SMG-programmet 2023 højner vores bevidsthed om dét at leve med kroniske smerter og har som mål at optimere håndteringen af vores smerter.  

Vigtigt at høre lydfilerne fra nr. 1 – 10
Det anbefales, at man hører lydfilerne i kronologisk rækkefølge, altså fra nummer 1 – 10, da programmet er bygget op trinvist og sammenhængende. Lytteren tages i hånden hele vejen og guides i en venlig, rar og rolig stemning krydret med afslappende musik.  

Programmet appellerer til og kan derfor med fordel gentages mange gange med indlagte pauser, da man vil kunne opnå højere bevidsthedsniveauer fra gang til gang.    

Anne Rodam

Lignende produkter