12:29
Hjertelig velkommen til ”Smerte Med Glæde” og til denne gratis intro-lydfil til SMG-programmet 2023. Du får her en smagsprøve på det skræddersyede indhold til alle med kroniske smerter samt en indledende opmærksomheds- og afspændingsøvelse.
55:40
15 dages dagbog over min egen bevidstgørelse af smerten og dens massive påvirkning af mit åndedræt, der igen fører til en masse muskelspændinger. Lytteren inviteres med til at deltage i åndedrætstype nr. 1 og vil selv kunne opnå resultater allerede efter 14 dage. Denne lydfil fungerer som den afgørende sokkel på vores videre arbejde i ”smertens hus”.
10:56
De færreste af os er klar over, at vores smerter afføder følelser. Følelser af belastende karakter. Disse følelser eksisterer på lige linje med de fysiske smerter. Derfor har det enorm stor betydning, at vi kan imødekomme os selv og tage imod disse svære følelser. Dette kan være nyt og fremmed for mange, men det er en særdeles effektiv måde at hjælpe sig selv til ro på. På den måde kan vi fra nu af hjælpe os selv med trøst, anerkendelse og ro. Og det har en positiv afsmitning på vores smerter. Vi inddrager, i denne lydfil, åndedrætstype nr. 2.
25:14
Vi er allerede nået rigtig langt, når vi kan velkomme vores svære følelser, der er affødt af smerterne. Der kan imidlertid opstå den ubekendte faktor, at ”måden” hvorpå vi hilser vores følelser velkomne kan være skabt af et uhensigtsmæssigt mønster. Et mønster der hovedsageligt er nedarvet fra vores familie og kan spores 100 år tilbage. Jeg kendte ikke selv mit eget mønster. Det gør jeg nu. Du får præsenteret mine forældretyper og vil ret hurtigt kunne gendanne dig nogle mønstre. I dét øjeblik du bliver bevidst om dit mønster, er du også i stand til at ændre det. At kunne hilse vores følelser velkomne fra et voksent sted, er især vigtigt for os med kroniske smerter.
14:20
Uanset hvilket følelsesmæssigt mønster, der åbenbarer sig for os i lydfil nr. 4, så har vi muligheden for at begynde at arbejde med at reparere og genopbygge vores eget indre barn. Alle uden undtagelse har et indre barn. Vores indre barn har brug for at blive set, anerkendt, taget imod og trøstet. Dette er et virkelig værdifuldt stykke indre bevidsthedsarbejde og en meget effektfuld måde at heale bl.a. frygt, fortvivlelse, forladthed, usikkerhed, angst og ensomhedsfølelse. Især for os med smerter sammenligner jeg det med, at det indre barn typisk står i for koldt tøj og har behov for at blive klædt ekstra varmt på. Af dig. Det vil gavne vores smerter.
20:47
Min personlige oplevelse med smerter er, at jeg er blevet åben for al viden og selvindsigt, der kan aflaste mine smerter. Og her kommer der tunge argumenter på bordet, når vi inddrager Kvantefysikken. Vi vil beskæftige os med kvantefysikkens målbare dokumentation af, at vi alle er ren energi. Alt er energi. Hele Universet er energi. Alt hænger sammen. Denne viden har stor betydning for os med kroniske smerter, ligesom det sikkert vil være nyt for mange, at vores hjerte er et selvstændigt nerve-netværk, hvori vores følelser bor. Vægtige argumenter for, at det har betydning, hvordan vi smerteramte håndterer vores følelser. Lytteren inviteres med til at deltage i åndedræt nr. 3.
17:42
Det viser sig, at vi smerteramte typisk har nogle bestemte tankemønstre koblet til især fortid og fremtid. Vi tænker dagligt i omegnen af 60.000 tanker. Med rygsækken fyldt med Kvantefysikkens indsigt fra forrige lydfil kan tankemylder i den grad påvirke vores indre tilstand og risikere at forværre vores smerter på daglig basis. Vi arbejder derfor med at finde en brugbar strategi til at håndtere vores tankemylder, hvormed vi kan lette presset på vores smerter.
14:05
Vi bruger omkring 70.000 ord i vores daglige spontantale. Kommunikation, hvad end det er tanker eller spontane ord, så er disse stort set altid ledsaget af følelser. I Kvantefysikkens optik er dette energiudladning af dimensioner, der kan enten opbygge eller forvrænge vores selvopfattelse. Vi kigger nærmere på, hvordan sprog og kommunikation kan farve vores indre tanke- og følelsesmæssige tilstand. En tilstand der, hvis vi er uopmærksomme, kan risikere at blive en falsk sandhed om os med smerter.
14:07
Når man har kroniske smerter er det helt naturligt at blive ramt af vrede og bitterhed og ofte lukke sine døre lidt for hurtigt. Vi kan også ubevidst blive én stor smerte med en bestemt label, der rammesætter os og udelukker os selv fra ting, vi ellers ynder at beskæftige os med. Vi kigger nærmere på eksempler på overbevisninger, som via små sproglige justeringer, vil kunne vendes 180 grader og dermed genskabe glæde og livskvalitet side om side med smerten. Lytteren opfordres til at reflektere med og åbne nye døre for sig selv.
17:18
Som udgangspunkt tror jeg ikke, at der er nogen som helst der kan finde meningsgivende argumenter for at være ramt af kroniske smerter. Det er forståeligt. Vi er alligevel nødt til at vende fokus hen på den vej, vi går ad og som kan dele sig i to veje. Den ene vej, hvor vi enten kan lade vores liv gå mere eller mindre i stå, eller den anden hvor vi kan vælge at bruge smerten som meningsgivende afsæt. For os med smerter er det afgørende vigtigt, at vi også bevarer vores glæde og livskvalitet. Jeg fortæller, hvilket afgørende spørgsmål, jeg i sin tid blev stillet over for og som gav eksistensberettigelse til mine smerter. Smerte med glæde. Og stadig gør det. Jeg vil naturligvis stille dig det samme spørgsmål. Jeg håber, vi høres ved.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
SMG-programmet 2023 kan ikke anbefales til personer under 18 år.
Anne Rodam kan ikke stilles til ansvar for, hvordan kundens udbytte opleves efter køb og download af SMG-programmet 2023.
Deling, kopiering eller brug af lydfilerne i egen coach-, kursus- eller undervisningsvirksomhed mm. er ikke tilladt.
Helt grundlæggende har jeg udviklet SMG-programmet 2023, fordi jeg selv har levet med intensive og tilbagevendende bækkensmerter siden 2016.
At kigge indad – og ikke kun jage hjælp udefra
På et tidspunkt blev jeg træt af at jage hjælp udefra. Da jeg endelig tog mod til at kigge indad i min smerte, ledte jeg efter en lydfil, der kunne guide mig. Jeg kunne sagtens finde fine podcasts om kroniske smerter. Mit problem var bare, at der i disse podcasts primært blev talt OM smerter ud fra professionelle behandleres vinkler. Jeg havde behov for, at der også blev talt direkte TIL mig og gerne MED inddragelse af mig.
Det kunne jeg ikke finde.
Og dette blev startskuddet til SMG-programmet 2023.
Bruger samme tilgang til både børn og voksne
Jeg arbejder som børnelogopæd og har et dagligt samarbejde med både forældre, pædagoger og selvfølgelig børnene.
Jeg holder meget af at interagere med børnene og modulere deres små hjerner til nye bevægemønstre af tungen som led i at rette deres udtale. Dette gøres med en anerkendende og omsorgsfuld tilgang til hvert enkelt barn. Sidenhen skal udtaleprocessen automatiseres, hvilket gøres med mange gentagelser.
Det er i virkeligheden nogenlunde samme tilgang, som jeg bruger til voksne med kroniske smerter. For inderst inde i enhver voksen befinder sig et indre barn, der oftest er følelsesmæssigt påvirket og frustreret over at være fastholdt i vedvarende eller tilbagevendende smerter.
Derfor arbejder jeg i SMG-programmet 2023 med at indføre lytteren til at opnå ro i smertehusets fundament (nervesystemet) for derefter at oplyse og skabe bevidsthed om de essentielle faktorer, der kan indskrænke vores indre kropslige plads og spærre for glæde og livslyst.
Nye nervebaner og gentagelser
Et sådant indre arbejde forudsætter, at vi begynder at arbejde med at skabe nye neurale (nerve)baner for derefter at gentage processerne. Al indhold foregår i en anerkendende og omsorgsfuld tilgang, præcis samme fremgangsmåde, som er gældende indenfor børnelogopædien.
SMG-programmet 2023 højner vores bevidsthed om dét at leve med kroniske smerter og har som mål at optimere håndteringen af vores smerter.
Vigtigt at høre lydfilerne fra nr. 1 – 10
Det anbefales, at man hører lydfilerne i kronologisk rækkefølge, altså fra nummer 1 – 10, da programmet er bygget op trinvist og sammenhængende. Lytteren tages i hånden hele vejen og guides i en venlig, rar og rolig stemning krydret med afslappende musik.
Programmet appellerer til og kan derfor med fordel gentages mange gange med indlagte pauser, da man vil kunne opnå højere bevidsthedsniveauer fra gang til gang.
Anne Rodam
© 2025 Smerte med glæde – Designet af Aveo web&marketing